Talepædagogik:
Talepædagogens hovedopgaver er:
- At afdække det enkelte barns kommunikative niveau, sprogforståelse, sproganvendelse og kommunikationsstrategier.
- At støtte barnets kommunikative udvikling bedst muligt ud fra de kompetencer barnet har.
- At præsentere barnet for forskellige muligheder for alternativ og støttet kommunikation (ASK), f.eks. tegn til tale, forskellige former for billedstøttet kommunikation eller talecomputer.
- At skabe opmærksomhed om kommunikation generelt.
Elementer der kan indgå i talepædagogens arbejde er: supervision, vejledning og undervisning en til en, i grupper eller på stuen. Dette foregår i samarbejde med barnets familie, pædagoger og fysioterapeut.