Specialpædagogik

I Lærkereden lægger vi stor vægt på den specialpædagogiske tilgang i vores daglige arbejde med det enkelte barn og/eller børnegruppe. Vi har fokus på det enkelte barns egne ressourcer, så barnet opnår flest mulige succeser. Vi prioriterer at der er tid til at arbejde med det enkelte barn, og ligeledes at det specialpædagogiske arbejde med og omkring barnet foregår med en anerkendende synsvinkel og ligeværdig respekt. Ud fra vores specialfaglige baggrundsviden og erfaring i praksis er vi bevidste om, at struktur og forudsigelighed er af stor vigtighed for denne gruppe af børn. I Lærkereden lægger vi ligeledes vægt på at give børnene brugbare sociale redskaber til at kunne indgå i samspil med andre.

Vi har i de følgende afsnit valgt at beskrive de typer af handicaps, som vi oftest har med at gøre i Lærkereden. Vi er klar over, at ved at udvælge enkelte handicaptyper vil vi udelade andre typer. Dette er ikke fordi vi ikke kender til dem, men fordi de ikke er blandt de hyppigst forekommende i Lærkereden.

 

Børn med multible funktionsnedsættelser

Disse børn har flere forskellige handicaps. De kan være psykisk retarderede, bevægelseshæmmede, have syns/hørenedsættelser, have sproglige vanskeligheder m.m. Alle disse handicaps kan være i mere eller mindre betydelig grad. Alle børnene benytter en form for hjælpemiddel. Dette medfører, at det er vanskeligt for børnene selv at opsøge aktiviteter/stimulering.

Børn med multible funktionsnedsættelser har brug for forudsigelighed med faste rutiner og gentagelser.

Vores udgangspunkt er altid det enkelte barns kompetencer, og vores grundholdning er ligeværdighed og respekt.

Kommunikation og samspil er et nøgleord. Alle har brug for at blive forstået og at kunne give udtryk. I samarbejde med forældrene finder det tværfaglige team frem til netop den kommunikationsform, som det enkelte barn profiterer af. Der arbejdes med berøringstegn (tegn på kroppen) og konkreter (symboler for handlinger) samt brug af Boardmaker-billeder og talecomputere.

Der arbejdes i dagligdagen med alle sanser, som skærpes ved stimulation af syns-, høre-, lugte-, føle-, berørings-, vestibulær- og smagssanserne.

Alle har brug for relationer, så derfor er samvær og oplevelser med andre børn en ting, som vi lægger stor vægt på.

 

Synshandicap

I Lærkereden modtager vi bl.a. børn med synshandicap - det være sig både blinde børn samt børn med synsnedsættelser.

Personalet har kendskab til betydningen af de fysiske forhold omkring synsnedsættelser. Dette drejer sig f.eks. om lysforhold, betydningen af kontraster og reducering af unødig støj. Vi har i institutionen specielle lamper med høje lux-tal, der kan hentes frem ved behov.

Vi har i institutionen forskelligt lydgivende legetøj. Noget kan aktiveres ved hjælp af et enkelt tryk på en 0-1-kontakt, mens andet kan benyttes af børn med større fysisk formåen. Derudover har vi programmer til computer, der indeholder forskellige former for stimulering af synssansen.

Børn med synshandicap har stort behov for forudsigelighed i deres hverdag. Derfor er det vigtigt med struktur og faste rutiner. For at skabe forudsigelighed for barnet er det nødvendigt at sætte ord på alle handlinger, som barnet deltager i. For at understøtte og tydeliggøre ovenstående benytter vi berøringstegn (tegn på kroppen) eller konkreter, symboler (genstande) for handlingen.

 

Autisme

I Lærkereden modtages børn med autisme. Oftest får børnene først stillet diagnosen i den periode, de er i institutionen.

Børn med autisme har brug for en overskuelig dagligdag. Derfor anvender vi dagsskemaer med symboler fra Boardmaker (program med billedsymboler). Desuden arbejder vi med dele af TEACCH-teorien og tilpasser programmer til det enkelte barns behov og til dagligdagen i Lærkereden. Skemaer laves for at tydeliggøre en beskæftigelse, toiletbesøg, spisning osv. De sprogligt svage autister har brug for at lære at kommunikere og her benytter vi PECS. Enkelte af børnene benytter Tegn Til Tale, som er en stor del af den daglige kommunikation i Lærkereden.

TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communicationhandicapped CHildren): TEACCH er et støttesystem der strukturerer dagen, gør den forudsigelig og dermed giver tryghed, som gør at barnet agerer så selvstændigt som muligt og læring kan finde sted.

PECS (Picture Exchange Communication System): PECS er et visiuelt kommunikationssystem, der bygger på udveksling af Boardmaker-billeder som middel for at opnå ønskede mål. Det er baseret på den tidlige sociale udvikling kaldet: give og tage funktion. Systemet er fortrinsvis udviklet til autistiske småbørn.

Kromosomafvigelser

Nogle af de hyppigst forekommende kromosomafvigelser i Lærkereden er Down Syndrom og William Syndrom. Kromosomafvigelser kan medføre varierede former/grader af handicaps, både fysisk og psykisk.

Kendetegnene for syndromerne er ofte faste og kendte, så derfor er det muligt og vigtigt med tidlig indsats for at forebygge uhensigtsmæssig udvikling hos børnene.

Vi anvender forskellige metoder ud fra barnets behov, både pædagogisk, motorisk og sprogligt.

 

Cerebral Parese (CP)

I institutionen modtages børn med diagnosen CP. Børnenes grad af handicap er meget forskellig både motorisk, kommunikativt og kognitivt/intellektuelt. Derfor må barnets behandling og stimulering tilrettelægges individuelt. Dette foregår i samarbejde med barnets forældre, barnets læge og bandagist.

Udover den pædagogiske behandling behandles barnet også af institutionens fysioterapeut og talepædagog. Disse vejleder ligeledes pædagoger og forældre i håndtering, træning og stimulering af barnet, så den sproglige og motoriske træning bliver en integreret del af barnets daglige gøremål.

Den motoriske træning udføres i tråd med den kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese (herunder funktionel træning) samt principperne for sanseintegration. Målet med træningen er at give barnet mulighed for at udnytte sine motoriske kompetencer optimalt, og at mindske de deformiteter og fejlstillinger, som også er en følge af diagnosen.

Barnet med CP har ofte brug for hjælpemidler. Behovet vurderes sammen med forældrene, og der samarbejdes med kommunen om anskaffelse af hjælpemidler til brug i hjemmet og i institutionen. Vi ser det som en vigtig opgave at sørge for, at barnet, hvis det er muligt, forsynes med de hjælpemidler, der på trods af et motorisk handicap, kan gøre det muligt for barnet selv at indgå i leg og aktiviteter.

 

Børn uden diagnose

I Lærkereden modtages også børn med forsinket udvikling på grund af for tidlig fødsel, børn med forskellige former for retardering og børn der af sociale årsager kan have brug for en særlig indsats.

I samarbejde med forældrene finder vi frem til, hvad det er for en indsats, der skal sættes i værk omkring barnet. Indsatsen er helhedsorienteret og tager altid udgangspunkt i respekten for barnets ressourcer og bygger på at give barnet succes.

Vores erfaring er, at det er vigtigt for disse børn at færdes i et lille og overskueligt miljø, hvor dagligdagen er struktureret. Strukturen giver børnene en ro og tryghed, så de får overskud til at udvikle kompetencer og derigennem højne deres selvværd.

Er der ønske og behov for en diagnose hjælper vi forældrene med at få iværksat/formidlet kontakten til de instanser, der laver udredningen på barnet.