Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores skole

Skoledagen
Skoledagen starter kl. 8.15, hvor eleverne modtages på Lerchenfeldvej.
Her vil en voksen fra hver klasse, og eleverne følges med "deres egne voksne" til deres klasser. De elever der har været i morgen-SFO, bliver ligeledes fulgt i klassen, eller går selv. 

Transport til og fra skole
Mange elever kommer med Viking bus. Her køres eleverne i minibusser på faste ruter.
De elever, der kan lære at være selvtransporterende, støttes - i tæt samarbejde med hjemmet - i dette.
Nogle forældre henter og / eller bringer selv deres børn.

Klasserne
Klasserne er delt i tre trin: 

  • B-trin (begyndere) 0.-3. klasse
  • M-trin (mellemtrin) 4.-6. klasse
  • U-trin (ungdomsklasser) 7.-10. klasse

En klasse består typisk af mellem 5 og 9 elever. Alt efter elevantallet i den enkelte klasse er der tilknyttet en eller flere lærere, pædagoger og medhjælpere til klassen. Personalenormeringen følger elevtallet og elevernes behov for hjælp. Alle klasser råder over mindst to lokaler.

Lærings- og udviklingsplaner
I løbet af skoleåret udarbejdes en individuel lærings- og udviklingsplan for alle elever. Planen beskriver de kompetencer eleven har, samt fokusområder og mål for elevens videre udvikling. Med afsæt i folkeskoleloven møder vi eleven på dennes individuelle faglige niveau, og anvender pejlemærker for de elever, som udviklingsmæssigt er på førskoleniveau. 
Lærings- og udviklingsplanen er dynamisk og gennemgås på den årlige elevkonference, hvor forældrene medinddrages.
Det er også på elevkonferencen deltagerne tager stilling til eleven revisiteres til kommende skoleår.

Undervisningen
Vi underviser i de af folkeskolens fag, som vi skønner, den enkelte elev er parat til at modtage undervisning i.
Undervisningen kan både foregå som klasseundervisning og som individuel undervisning. Grundlaget for den enkelte elevs undervisning er den enkeltes lærings- og udviklingsplan.
Skoledagen er bygget op om et grundskema i hver enkelt klasse. Strukturen i skoledagen tydeliggøres oftest med såvel billeder / symboler som tekst.

De fleste elever tilbydes desuden svømmeundervisning i Kalundborg Svømmehal i længere eller kortere perioder.

De ældste elever
På de ældste klassetrin sætter vi særligt fokus på mulighederne efter 10. klasse. Den unges kompetencer afdækkes bl.a. ved hjælp af samtaler, PAS-test, praktik og virksomhedsbesøg. Vi har et tæt samarbejde med den UU-vejleder, der er tilknyttet vores skole.           

Senest opdateret d. 08.04.2025