Personalet
På Sigrid Undset Skolen og Tulla er der ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeuter, talelærere, pedeller og kontorpersonale.
Fælles for os alle er interessen for børn med særlige behov, deres trivsel og udvikling. For dét at kunne bidrage til, at alle vores elever får et så kvalitetsfyldt og selvstændigt liv som muligt. Både i deres tid som elever her og i deres voksenliv.
Vi har gennem flere år haft et tæt samarbejde med en fysioterapeut, som behandler mange af de af vores elever, der har ret til vederlagsfri fysioterapi.