Aktivitets og kommunikationsmiljø
Brugerne der benytter Kildebo har ofte sin egen kommunikations strategi og evt. redskab eks. talemaskine, der understøtter dette. Personalet på Kildebo indgår i samarbejde med brugeren om at benytte dette redskab og tilrettelægger kommunikationen udfra brugerens kompetencer og behov.
Vi lægger vægt på at skabe et overskueligt og let struktureret miljø, der skaber genkendelighed og forudsigelighed for den enkelte. Dette gøres eksempelvis med billeder og/eller piktogrammer, der synliggør aktiviteterne og evt. rækkefølgen af elementerne i en aktivitet. Der indrettes en stor tavle i hvert hus med de overordnede aktiviteter, brugere og personale.
Vi tilrettelægger aktiviteterne, så brugerne har mulighed for at indgå i dem med størst mulig selvstændighed, samt mulighed for at udvikle sig og øge sine personlige og sociale kompetencer.
Det kan dreje sig om daglige gøremål som madlavning, smøre madpakker, vaske tøj og personlig pleje.
Det drejer sig også om at indgå i større eller mindre fællesskab og kammeratskaber og have fokus på at være en god kammerat og indgå i gode samspil og relationer.
Vi benytter os også af oplevelses muligheder i det omkringliggende samfund, eks. kulturelle tilbud, - både i by og natur.